søndag den 12. juli 2009

supermarket



Jeg er netop vågnet fra en drøm om en tur i et supermarked 10 km fra hvor jeg bor.
Jeg kom ind, gik igang med at handle ind og mødte min onkel og han døtre. De var igang med at prøve en rutsjebane (som altså ikke er der i virkeligheden). Den var ret underlig og bestod af et snoet rør, der løb oppe under loftet og spyttede en ud sammen med en masse plastikkugler. Den var placeret lige ved en frysedisk.
Da jeg havde talt med dem vendte jeg mig for at dreje om hjørnet, for i stedet at støde på en kollega fra en butik jeg har arbejdet i i to år. Han var blevet bestyrer af supermarkedet og tilbød mig et job. Det kunne jeg godt bruge. Jeg gav ham mit CV i drømmen, men den eneste ansøgning jeg havde, var stilet til en uglefarm. Det går jo ikke.
Jeg fortsatte rundt om en masse hylder, til en stak tekopper i lyserød og lyseblå. Der var også tallerkner og bestik i samme farver. Noget af plastik, andet keramik. Jeg brugte lang tid på at overveje om jeg skulle købe noget af det. Men endte med at lade være. Da jeg fortsatte rundt, var der en hylde med massevis af makeup. Jeg bruger sjældent makeup, men der var alligevel en masse gode tilbud, så jeg begyndte at rode hylderne igennem. Jeg fandt en mørkegrøn eyeliner og stod og kiggede på neglelak, da jeg opdagede, at der var kommet mange flere piger hen til hylden. Jeg opdagede så en kasse med concealere og begyndte at rode efter en helt lys én. Pludselig kom der flere og flere piger til. De skubbede og maste og sagde at det ikke var fair, at jeg var kommet først. Pludselig dukkede bestyreren op, snuppede concealeren ud af min hånd, kiggede på dens farve og erklærede mig for vinder af kampen. De andre piger skulede til mig og jeg samlede en neglelak op og gik hen til kassen. Da det endelig blev min tur, havde jeg glemt min pung ude i bilen. Jeg løb ud for at finde den, men jeg kunne ikke finde bilen. Jeg blev overbevist om, at min pung måtte være på en hylde i supermarkedet, men da alle pigerne var blevet sure på mig, ville ingen hjælpe. Og det var der, jeg vågnede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar