onsdag den 26. august 2009

suk

Suk kan sagtens være en følelse.
jeg er en fodnote. Jeg er en mindre skriftstørrelse. Jeg er det sidste ord, før et punktum, du ikke engang har tænkt over, da du satte det.

tirsdag den 25. august 2009

so long under water

I couldn't hold my breath no more.

Jeg drømte i nat følgende:
En dreng ved navn jacob havde stjålet min telefon og nulstillet og slettet alt, samt erstattet mit fine lyserøde tema med et heste-tema. Jeg blev meget sur på ham, hvilket han overhovedet ikke kunne forstå. Han har fødselsdag idag.

Et uvejr, højst sandsynligt inspireret af brandene i Grækenland, tvang min familie til at evakuere vores hjem. Vi valgte Peru som destination og måtte derfor klæde os i varmt, (i min drøm) grimt, striktøj og bowlerhatte. Vi gemte tøjet i bilen, så folk ikke kunne regne os ud. Min lillebror havde dog bare valgt at hugge min herrejakke. En beslutning jeg heller ikke var synderligt begejstret for.

Jeg var i en tøjbutik, der umiddelbart må være en sammensmeltning af flere lokale butikker. En pige som jeg har gået på folkeskole med og som gik et år under mig på gymnasiet, var der også. Hun hang, med hovedet nedad i et gelender på en trappe og jeg trak fingrene gennem hendes hår.

Så vågnede jeg, alt for tidligt.

søndag den 23. august 2009

you gotta get back up yourself

jeg har haft endnu en fantastisk weekend, der startede med kys og smil og sluttede med kys og farvel.
Jeg kan ikke huske andre drømme end én der vender tilbage i forskellige variationer for tiden. Den klassiske drøm hvor man pludselig, uden at ane hvorfor eller hvordan, er nøgen.nu hører jeg radio.
Jeg har sovet dårligt hele ugen. Jeg håber på at sove igennem, i denne uge. Og inden længe rejser jeg rigtig rigtig langt væk. længere væk, end jeg nogensinde før har været. JEG GLÆDER MIG!

onsdag den 19. august 2009

Wonderland

Make a deal with god
and get him to swap our places

I needed you

I needed you and you were gone that day.

Der var jo engang hvor jeg var vigtigst. Og vi var tætte. Og du interreserede dig for hvordan det gik.
Nu ved du ikke engang at denne blog findes.
Jeg er blevet til en fodnote i din bog. Er du gal, det gør ondt.
Så jeg prøver på, ikke at tænke på det. Jeg ignorerer dine likes og comments og jeg sender dig ikke en eneste sms.
Jeg er gået fra vigtigst til ligegyldig.
øv.

søndag den 16. august 2009

fall leaves


Er det bare mig, eller er det ligesom om at sommeren er slut nu?
Vejret er koldt og blæsende og mørkt.
Det er vist, desværre, ved at være slut med bare ben og cykelture til stranden og morgenmad på terrassen.
øv.
Og jeg skal have et efterår med arbejde (måske) og en kæreste, jeg kun kan se i weekenderne. Det blæser virkelig meget og jeg kan slet ikke overskue at jeg skal cykle 24 km uden læ hver torsdag.
Men efterår skal nok blive okay. Jeg køber nogle fine handsker og går med mit blå halstørklæde. Det skal nok gå fint, for jeg har i sinde at købe den bedste the og bage Katrine Rs æblekage.

torsdag den 13. august 2009

behind my eyelids.


Jeg drømte om min kæreste i nat. Min flotte kæreste. Hvad drømmen gik ud på, vil jeg ikke skrive her, det er alt for vådt. Han kommer hjem i morgen, imens jeg er på arbejde, men når jeg får fri, henter han mig. klokken tre om natten. Jeg glæder mig!

onsdag den 12. august 2009

tandtråd



Jeg havde den til dato mest bizarre drøm i nat. Den var kort og enkel, men virkelig syret og underlig.
Jeg stod på badeværelset og kiggede mig i et lille spejl, af den type, der er rundt, kan står på en fod og kan vippes rundt. Pludseligt så jeg noget hvidt på min hals. Det lignede et stykke snor. Jeg prøvede at trække i det. Det viste sig at være tandtråd. Jeg hev, og der kom mere tandtråd. Jeg blev ved med at hive, fuldstændigt som når man tager tandtråd fra en rulle. Der kom bare mere og mere. Det føltes ubehageligt at hive i det, men samtidigt vidste jeg at det var dybt unaturligt at min hals var blevet forvandlet til en tandtråddispenser. Så jeg fortsatte med at hive. Jeg tror, jeg hev mindst to meter tandtråd ud af min hals.
Efter det, kiggede jeg med væmmelse på mig selv, vågnede til larm fra gaden jeg bor på, gik ud og kiggede, gik tilbage på mit værelse, åbnede vinduet og faldt i søvn igen.
Nogen bud? Jeg er blank. Blank og en smule frastødt.

tirsdag den 11. august 2009

don't let him waste your time

Jeg fik fortalt en drøm om en hund, da jeg vågnede i morges. Ikke min drøm og ikke min hund, men alligevel.
I øjeblikket er der for mange ting, til at jeg kan nå at registrere.

Min samvittighed har det langt bedre, dog. Det skal nok gå. Det skal nok gå. Det skal nok gå.

søndag den 9. august 2009

now's the only time I know

Jeg prøver lige med barometeret igen. I aften har jeg brug for det.
Denne weekend har stået i min kærestes tegn. Fremover vil vi, af statslige årsager, kun se hinanden i weekenderne. Jeg er virkelig træt af det, men det er kun 15 uger mere.

Så jeg har stirret længe ind i hans øjne og nydt hvert et kys. Han er virkelig, i sandhed, det bedste jeg ved. Hvor er jeg bare heldig.

torsdag den 6. august 2009

4710 kr.




Den første drøm jeg husker, efter jeg er kommet hjem er følgende:
Jeg købte en taske til 4710 kr. Ikke en specielt pæn taske. Nuvel, den er i lysegråt læder, meget fin kvalitet, men intet specielt. Det øjeblik jeg foretager handelen, fortryder jeg. Jeg fortryder med hele mit sind og hele mit hjerte. Jeg ved, det er en fejl, at den er alt for dyr og slet ikke de penge værd. Men handlen kan ikke gøres om, og det ved jeg fra starten. Jeg tager min taske og går ud af butikken med en rådden, hul fornemmelse i maven. Jeg kan smage metal i munden og forstår ikke, hvorfor jeg har gjort, som jeg gjorde.
Jeg er udemærket klar over, hvorfor jeg har drømt det. Men nu er det sket og så må jeg jo få det til at være det hele værd. Eller udnytte den taske så godt som muligt.
Jeg håber sommeren behandler jer godt.