onsdag den 12. august 2009

tandtråd



Jeg havde den til dato mest bizarre drøm i nat. Den var kort og enkel, men virkelig syret og underlig.
Jeg stod på badeværelset og kiggede mig i et lille spejl, af den type, der er rundt, kan står på en fod og kan vippes rundt. Pludseligt så jeg noget hvidt på min hals. Det lignede et stykke snor. Jeg prøvede at trække i det. Det viste sig at være tandtråd. Jeg hev, og der kom mere tandtråd. Jeg blev ved med at hive, fuldstændigt som når man tager tandtråd fra en rulle. Der kom bare mere og mere. Det føltes ubehageligt at hive i det, men samtidigt vidste jeg at det var dybt unaturligt at min hals var blevet forvandlet til en tandtråddispenser. Så jeg fortsatte med at hive. Jeg tror, jeg hev mindst to meter tandtråd ud af min hals.
Efter det, kiggede jeg med væmmelse på mig selv, vågnede til larm fra gaden jeg bor på, gik ud og kiggede, gik tilbage på mit værelse, åbnede vinduet og faldt i søvn igen.
Nogen bud? Jeg er blank. Blank og en smule frastødt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar