Siamesiske tvillinger

Du gik din vej og jeg blev gammel - er det altid sådan?

Siamesiske tvillinger

Du gik din vej og jeg blev gammel - er det altid sådan?

Be my embrace

Jeg savner de flotteste arme i verden.

jeg har haft mareridt hver nat i fire uger nu. Hvad gør man så? I nat druknede jeg under bølger og isbjerge og efterfølgende blev jeg suget ned under jorden til trærødderne og overfaldet af levende grannåle.

wake me up

På det seneste er mareridtene taget til i styrke og antal igen. Folk ryger i fængsel, forlader og forlades, bløder, truer og får knust deres hjerter. Det er ikke rart. Og hvad gør man så lige for at slippe af med dem?
Men det jeg i virkeligheden gerne vil vide er; hvordan drømmer blinde mennesker?

Tænder

I nat drømte jeg mine tænder gik løs og faldt ud, én efter én.

Daydream

For tiden dagdrømmer jeg om den dag jeg sætter mig over for Jørgen Leth i toget og er i stand til at kontrollere min enorme glæde.

Hjerteløv

Idag, i bussen, dagdrømmer jeg om at stå, med ryggen mod træerne i vejkanten og dykke ned i deres spejlbillede. At stige ned under asfalten til den kølige, klare verden.

I nat drømte jeg, da jeg endelig faldt i søvn, at min far døde. Det var virkelig et væmmeligt mareridt.

eksamen

I nat drømte jeg, at jeg skulle til en slags eksamen i musik. Men jeg skulle også danse, recitere poesi og improvisere på klaver. Jeg fik fremragende kritik af en kunstner, altså kritisk, men poetisk og konstruktiv. Jeg føler mig faktisk godt rustet hvis en sådan eksamen skulle dukke op ud af det blå. Nu skal jeg på arbejde.

undskyld

Jeg har været en dårlig blogger. Jeg er begyndt at fortælle min kæreste om mine drømme, og så glemmer jeg, af en eller anden grund, at skrive dem her.

Jeg nævner i flæng;

• Jeg fik to lyssværd.
• Min faster holdt mig som gidsel i en bil.
• Min svigermor skældte mig ud.
• En kunstig præst slog mig i baghovedet med en brosten.
• Jeg druknede i blod (og vågnede ved at jeg sagde drukne-lyde) efter et fejlet forsøg på at transplantere et nyt hjerte på mig selv.

Det var lige, hvad jeg kunne huske.

Ellers er der sket rigtig meget og ingenting. Desværre har mine fingre ikke følt for at skrive noget på det seneste. Det knuser mit hjerte og gør mig bekymret for fremtiden, men man må bare vente. Jeg har været ude og rejse og jeg arbejder lidt for tiden. I mine frokostpauser læser jeg Den Lille Prins og drømmer om et andet sted.

Jeg er stadig i et vakuum, og det er jeg indtil universitetet begynder, næste år. Jeg har det underligt i kroppen, som resultat af en inaktivitet jeg fuldstændigt selv er herre over. Der er ingen idrætslærer i mit liv længere og jeg har tilsyneladende ingen ryggrad. Ydermere er vejret elendigt.

Jeg fastholder mig selv i min sikkerhed, når det kommer til mine beslutninger for min fremtid. De er som følger;

• Universitet til september '10.
• Århus.
• Huske drømme.
• At elske min fine kæreste, så længe som det overhovedet kan lade sig gøre.

Altså kan vi konkludere at jeg til stadighed er i live og jeg skal nok være sød nu.