when dreams are all we have

When dreams are all we have, we divide.
men det er det jo ikke. heldigvis.

Jeg drømte en underlig drøm i nat. Jeg arbejdede i en butik i et storcenter, en mand ødelagde noget, jeg fastholdt ham og tilkaldte en vagt som aldrig kom. Jeg tog ud for at lede efter vagterne, og pludselig kunne jeg flyve. Jeg fløj gennem en land korridor med butikker og restaurenter på begge sider. Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg var usynlig eller ej. Folk lagde ikke synderligt meget mærke til mig. Jeg har ingen anelse om hvorvidt jeg fandt en vagt eller ej, men det var meget vigtigt, da manden der havde ødelagt noget havde en kniv og min kolleger pludseligt var alene med ham.
Udover det, var drømmen om at flyve den samme som hver gang jeg har drømt det. Utrolig realistisk ned til mindste detalje; jeg flyver ved at koncentrere mig om det og tage afsæt fra jorden. Selve det at flyve mindede i høj grad om at svømme uden at bruge armene. Hvis jeg stikker armene frem for mig på superman-måden, får jeg en højere fart og kan manøvrere bedre. Det minder meget om, når man tager afsæt fra væggen i en swimmingpool. Men alt, selv følelsen af at glide gennem luften, modstanden mod huden, var med i min drøm.