Han er nu malet blå

I nat drømte jeg, at jeg mødte Jørgen Leth.
Jeg mødte ham i en meget lille tre-etagers lejlighed. Jeg gik og ordnede småting som en slags piccoline. Jeg tømte skraldespandn og brokkede mig over hvor svært det var at få sig selv til at smide sit tyggegummi i en papirskurv og at der burde være flere skraldespande i stedet.
Hver etage i lejligheden var ca 10-11 kvadratmeter, så vi stødte ofte på hinanden. Han var på besøg i forbindelse med noget med hans poesi. Der var mange skjulte blikke og jeg slog mit blik ned, hver gang de mødtes. Da han var på vej ud af døren, sad jeg på hug og sortede de sko, der lå under trappen. Han hviskede noget efter mig. Luften var tyk.

Da jeg vågnede, smed jeg min dyne. Her er enormt varmt. Jeg står snart op.